Broadsheet

Avis i broadsheetformat.

Broadsheet er et populært avisformat karakteriseret ved lange, vertikale sider (på typisk 22 tommer eller længere).

Den først broadsheet-avis var den hollandske Courante uyt Italien, Duytslandt, &c. udgivet i 1618.

Broadsheet-aviser opfattes generelt som værende mere seriøse i indhold end deres modparter i tabloidformatet. De udnytter deres større størrelse til at gå mere i dybden, mens de bringer mindre sensations- og kendisstof. Det er dog blot en generalisering, og flere seriøse aviser som britiske The Independent (2003) og i Danmark Information og Berlingske Tidende er gået over til tabloid. Skiftet er bl.a. sket for at imødekomme pendlere, der foretrækker aviser, som er nemmere at håndtere i den offentlige transport.

Flere broadsheet-aviser, som danske Politiken, indeholder også sektioner i mindre formater, ligesom Berlingske Tidende stadig trykker sin boligsektion om søndagen i broadsheet.

Et andet, kendt avisformat er berliner-formatet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne