Chiliasme

For en bredere religionshistorisk behandling af emnet se Millenarisme

Chiliasme (også kiliasme ; græsk χιλιας; 'chilioi': "tusinde") betegner den i den kristne kirke dannede forestilling om et tusindårigt rige, som tænkes oprettet af Kristus selv ved hans genkomst (parusi) til jorden, og i hvilket han personlig vil herske over alle troende og gennem dem over hele verden.^[2]

Hvad der ligger til grund for en sådan forestilling, er sikkert nok tanken om, at denne verden ikke vil kunne afslutte sin udvikling, uden at dens fulde formål først på en tydelig måde er kommet til åbenbarelse og blevet nået. At der efter denne verdens undergang skal komme en herlighedstilstand, hvor det gode hersker, og det onde ligger under, synes ikke tilstrækkeligt for den religiøse forhåbning, man trænger til endnu på den gamle verdens grund at se det ondes magt blive brudt ved en sejrrig fremtræden af det overnaturlige Guds rige.^[2]

Det er først og fremmest i Johannes' Åbenbaring, kapitel 20 (Åb 20,1), at chiliasmen finder sit kristelige fodfæste. Foruden dette sted kan der i Nye Testamente kun nævnes 1. Korintherbrev 15, 23 (1 Kor 15,23) og 1. Thessalonikerbrev 4, 16-17 (1 Thess 4,16-17) som støttepunkter herfor.^[2]

1. ^ Til den øverste illustration: "Tribulation": Trængselstiden − "Second coming": Jesu genkomst, parusi − "Rapture": Bortrykkelsen − "Last judgement": Dommedag − "Millennium" : Tusindårsriget. (se disk.)
2. ^ ^{a b c} Salmonsen, s. 849