Colostrum

Colostrum udskilt fra en brystvorte

Råmælk (latin: colostrum) er en type mælk produceret af mærkekirtlerne, som udskilles i den sidste del af graviditeten og i de første få dage efter fødslen og er altså den første del af modermælken. Den er rig på kulhydrat, protein og antistoffer, mens den kun har et lavt indhold af fedt, idet nyfødte kan have vanskeligheder med at fordøje det. Det skyldes, at nyfødte har et meget begrænset fordøjelsessystem, som råmælk kompenserer for, da de næringsstoffer, den indeholder, er i en meget komprimeret form. Mælken har desuden en let afførende effekt og fører til den første afføring.

Vigtigheden af råmælk har været kendt siden 1892, hvor Paul Ehrlich fandt ud af, at der gennem modermælken hos flere pattedyr blev overført livsvigtige immunstoffer til dyreungen.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne