Hawaiipizza er en pizza med tomatsovs, ost, ananas og skinke. Nogle versioner kan også inkludere peberfrugt, svampe eller bacon. Den første pizza af denne type blev fremstillet af Sam Panopoulos i 1962 i Chatham-Kent, Canada.[1]
Der er meget delte meninger om ananas som pizzatopping: hawaiipizza var den mest populære pizza i Australien i 1999, hvor den stod for 15 % af salget,[2] og en uafhænging undersøgelse fra 2015 af de af Storbritanniens takeaway-steder, der styres gennem Just Eat, konkluderede, at hawaiipizzaen var den mest almindeligt tilgængelige variation.[3] En undersøgelse fra 2016 blandt voksne i USA viste, at ananas var den mindst populære pizzatopping efter ansjoser og svampe.[4]