Hidra

Rasvågfjordens munding set fra den vestlige ende af halvøen Lista
Hidra kirke

Hidra er en ø i Flekkefjord kommune i Vest-Agder med omkring 530 indbyggere (2016). Opdræt af laks udgør en stor del af næringslivet. Hidra er et populært feriemål. Der sejler en bilfærge fra Flekkefjord til øen. Det tagerr 7 minutter.

Kirkehamn

Hidra Kirke er en ottekantet og korsformet trækirke fra 1854 i tettstedet Kirkehamn. Døbefonten er fra omkring 1600, kirkeklokkerne er fra 1609 og 1752 og blev brugt i den forrige kirke. I kirken findes også en gotisk alterkop og og et dåbsfad fra 1600-tallet, og en bibel fra 1717; begge stammer fra den tidligere kirke, som stod på stedet, og som blev revet ned i 1852. Ved kirken står et mindesmærke over de som faldt i kamp eller omkom på havet i Norge under 2. verdenskrig

Kirkehamn med cirka 200 indbyggere anses som øens hovedby. Stedet ligger i et indelukket havneområde på den vestlige del af Hidra. Bygningsmiljøet som ligger langs havet er overvejende velbevaret. Stedet har lang historie med fiskeri og søfart. Bosætningsfund fra stenalderen er påvist i tørvelag ud i havnebassinet. Kirkehavn er klassificeret som et specielt bevaringsværdigt område i Vest-Agder.

Rasvåg

Rasvåg er sammen med Kirkehamn den tætteste beboede del af øen. Samfundet her består af små hvide træhuse i gammel stil. Rasvåg har også flere små øer som er beboet. Rasvåg havde fra gammel tid et slæbested hvor de kølhalede og reparerede sejlskibe. Det er beliggende på en lille holm midt inde i Rasvåg. Skibene søgte ofte havn i Rasvåg, og under Napoleonskrigene lå de dansknorske fartøjer og holdt udkig efter engelske krigsskibe som gik langs kysten. Det var også lodshytte og -station i Rasvåg. Oppe ved hytten er der hugget et kompas i fjeldet. Dette står fremdeles.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne