Jataka-bogen

Kong Mahajanaka, der har hørt vismandens kloge ord og er vendt hjem til paladset, beslutter at give afkaldt på det verdslige liv. Her meddeler han sin beslutning i paladset med sin moder stående bag sig. Vægmaleri fra det 6. eller 7. århundrede i Ajantâ (Nord-Dekhan, Indien).

Jataka er fortællinger om Buddhas tidligere tilværelser, hvoraf der findes forskellige samlinger på pali (hos de sydlige buddhister) og sanskrit (hos de nordlige). Hver jataka er overordnet set i prosaform med enkelte indskudte vers, men undertiden mest på vers. Versenes sprogform er gammeldags, og stilen er jævn og naturlig. Undersøgelser har vist, at teksten stammer fra omkring det 4. århundrede f.Kr. Den er oprindeligt affattet på pali og mundtligt overleveret. Dernæst er den bragt til Sri Lanka af øens apostel, Mahinda (ca. 250 f.Kr.), her oversat til singhalesisk undtagen versene, og atter oversat til pali, måske af Buddhaghosha i 5. århundrede e.Kr.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne