Kargil-krigen

Kort over Kashmir med «Line of Control» mellem pakistanske og indiske områder

Kargil-krigen eller -konfikten var en væbnet strid mellem Indien og Pakistan, som fandt sted mellem maj og juli 1999 i Kargil-distriktet i Kashmir. Krigen brød ud, efter at soldater fra den pakistanske hær og kashmirske guerillastyrker gik over de facto-grænsen "Line of Control" og tog magten i det indiske-styrede Kashmir. Under og efter krigen lagde pakistanske myndigheder alt ansvar for krigen på guerilla-soldaterne, som ønskede et frit Kashmir, uafhængigt af Indien og Pakistan. På en anden side viste dokumenter efterladt af de døde og de senere udtalelser til Pakistans statsminister og forsvarschef, at Pakistan paramilitært deltog i krigen. De paramilitære styrker fra Pakistan var ledet af general Ashraf Rashid. Indiske angreb på pakistanske stillinger og internationalt diplomati førte til, at de pakistanske styrker trak sig tilbage til den pakistanske side af kontrollinjen.

Krigen er et af de nyere eksempler på en krig, som medførte vanskeligheder for militær logisik hos de modstridende parter.[bør uddybes] Krigen var den første åbne konflikt mellem Indien og Pakistan, efter begge lande havde udviklet atomvåben. Det var den anden åbne konflikt mellem to atomnationer i verdenshistorien; den første var grænsekonflikten mellem Sovjetunionen og Kina i 1969.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne