Sikkerhedskopi

En sikkerhedskopi eller en backup er en kopi af data. Kopien er lavet med henblik på at genskabe data, hvis de originale data skulle gå tabt. I simple tilfælde, er det tilstrækkeligt, at kopiere de enkelte filer fra deres originale placering til et andet lagringsmedie.

Hvis der foregår løbende opdatering af de data, der skal sikkerhedskopieres, er det nødvendigt, at blokere for opdateringer så længe kopieringen står på. For at begrænse den tid, hvor opdateringer forhindres, laves kopieringen nogle gange i to trin. Først kopieres data til et hurtigt medie som for eksempel en harddisk. Bagefter kopieres data fra denne disk til det endelige medie.

Der er flere typer medier, der kan bruges til backup:

  • CD-ROM: Fordelen er, at det er et billigt medie med hurtig læseadgang. Ulempen er især, at kapaciteten er lav.
  • DVD: Der er større kapacitet end på en CD-ROM
  • Bånd: Bånd har stor kapacitet og er billige i forhold til kapaciteten. På den anden side er båndstationerne ret dyre i anskaffelse.
  • Online backup: Fordelen er, at sikkerhedskopien bliver lagret uden for huset. Dataene bliver krypteret og derefter overført via en krypteret tunnel over internettet, til et professionelt datacenter. Stor kapacitet og billig i drift. Kræver intet specielt hardware. Du bør sikre dig at data er tilstrækkeligt krypteret (448 bit er pt det højeste), samt at data er krypteret både under transport og lagring.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne