Smertebehandling

Denne artikel er skrevet i et meget indforstået sprog. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan gøre artiklen bedre ved at omskrive den i et sprog, der er lettere at forstå for folk uden forudgående viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Smertebehandling er den gren af medicinen, som beskæftiger sig med smerter. Ukomplicerede smertetilstande behandles af alle læger. Mere komplicerede smertetilstande behandles ofte af speciallæger eller på smerteklinikker.

Kroniske smerter som følge af ikke-malign sygdom^{[bør uddybes]} kan ikke behandles med medicin alene, da der er tale om en kompleks bio-psyko-social tilstand. Smerterne omfatter sygdomme med nociceptive eller neurogene elementer – eksempelvis slidgigt, leddegigt, diabetisk neuropati og fantomsmerter, men også tilfælde, hvor årsagen til den kroniske smerte ikke kan fastslås.

Det faglige grundlag for medikamentel behandling er bedst dokumenteret hos patienter med kendt smerteætiologi. Som udgangspunkt består basisbehandlingen af paracetamol – gerne i form af præparater med protraheret^{[bør uddybes]} effekt og derudover information om, at paracetamol ”ikke bare er hovedpinepiller”, ligesom dosis (4 g dagligt) hverken skal over- eller underdrives. Er effekten ikke tilstrækkelig, kan man, såfremt der er et inflammatorisk element i smerten, supplere med eller skifte til et NSAID-præparat^{[bør uddybes]}. NSAID bør kun bruges kortvarigt og kun, når der ikke er gastrointestinale eller kardiovaskulære kontraindikationer og risikofaktorer.