WinFS

WinFS er arbejdstitlen på et program, der er ved at blive udviklet af Microsoft så det kan bruges i Microsoft Windows. Det er en relationel database, der set fra operativsystemet fungerer som et filsystem. Det er ikke et nyt format til at gemme data på harddisken som f.eks. NTFS er.

Med WinFS kan man oprette en mappe hvor man både kan gemme filer og objekter. Objekterne kan være kontaktpersoner, emails osv. og deres typer er gemt i XML-filer. Det er planen at WinFS skal have 20-24 forskellige typer objekter indbygget fra starten.

I et traditionelt filsystem gemmes alle filer i et hierarkisk system af mapper (en træstruktur). Man kan kun placere en fysisk fil i en bestemt mappe. Man kan sige at en fil kun kan have relation til en mappe. Med WinFS kan en fil have relationer til vilkårligt mange mapper. Det betyder f.eks. at en billedfil både kan ligge i mappen "billeder af Dorte" og i mappen "sommer 2005" og "billeder af Peter". Det giver meget bedre mulighed for at strukturere sine data.

Formålet med WinFS at er give nogle af de muligheder til filsystemet man ellers normalt kun har i en relationel database. Det gøres ved at man kan knytte metadata til sine filer og lave relationer mellem objekter og filer. Man kan derefter søge på tværs af alle ens objekter og filer.

For at det for alvor skal give mening at bruge WinFS skal ens programmer gemme sine data i de nye objekttyper. Det er endnu for tidligt at sige noget om hvilke programmer der vil kommer som vil udnytte de nye muligheder med WinFS.

Fysisk gemmer WinFS filer i NTFS. WinFS virker derfor som et lag ovenpå NTFS.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne