29. juli er dag 210 i året i den gregorianske kalender (dag 211 i skudår). Der er 155 dage tilbage af året. Denne dag er Ólavsøka, Færøernes nationaldag og højeste festlighed.
Født - Dødsfald
- 1030 - Den norske konge Olav (den Hellige) og hans mænd møder Kalv Arnesøn ved Stiklestad. Olav og en stor del af hans hær falder i slaget.
- 1282 - Kong Erik Klipping underskriver en håndfæstning og giver dermed afkald på den uindskrænkede kongemagt. Der indføres danehof, en slags parlament.
- 1565 - Skotlands dronning Marie Stuart gifter sig med sin fætter lord Darnley i Edinburgh.
- 1588 - Den engelske flåde under ledelse af Charles Howard og Francis Drake slår den uovervindelige spanske armada på mere end 130 skibe ud for Plymouth.
- 1814 - Der påbydes undervisningspligt for alle børn fra det 7. år til konfirmationen. Kommissionen har siddet siden 1789.
- 1836 - Triumfbuen i Paris indvies.
- 1920 - Den første luftpostflyvning over det amerikanske kontinent gennemføres fra New York til San Francisco. Det er ikke helt ufarligt: Af de første 40 piloter omkommer 31 i tjenesten. Der bliver regelmæssig drift fra 1924.
- 1930 - Luftskibet R100 tager ud på sin første passagerflyvning fra England til Canada.
- 1948 - I London åbnes de 14. olympiske lege i moderne tid på Wembley Stadion efter en pause på 12 år på grund af 2. verdenskrig.
- 1949 - BBC begynder regelmæssig udsendelse af vejrmeldinger.
- 1952 - Lis Hartel vinder sølv i skoleridning ved OL i Helsingfors.
- 1957 - Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) bliver grundlagt med hovedkvarter i Wien. Agenturet er FN's organ for fredelig udnyttelse af kerneenergi.
- 1958 - Det amerikanske rumfartsagentur NASA etableres på basis af forløberen NACA.
- 1967 - Under fejringen af byens 400-års jubilæum rammes Caracas i Venezuela af et jordskælv med omkring 500 døde til følge.
- 1973 - Ved en folkeafstemning i Grækenland godkendes det, at kongedømmet afskaffes, og at Georg Papadopoulos indsættes som præsident.
- 1975 - Ved et ublodigt militærkup i Nigeria afsættes general Yakubu Gowon, mens han er til topmøde i Organization of African Unity.
- 1979 - Nigeria nationaliserer British Petroleums resterende olieinteresser i landet.
- 1979 - 7 omkommer og 113 kvæstes, da den baskiske frihedsbevægelse ETA bomber to banegårde og en lufthavn i Spanien.
- 1981 - Prinsen af Wales og tronfølger til den engelske trone Charles vies til lady Diana Spencer i St Paul's Cathedral.
- 1987 - Rigsrevisionen kritiserer skarpt Feriefonden for i løbet af ét år at have bevilget det LO-ejede Dansk Folkeferie 547 mio kr, mens der kun er givet 15 mio kr til andre formål.
- 1988 - En ekspedition i Nordøstgrønland finder en hidtil ukendt beretning fra Mylius-Erichsens Danmark Ekspedition 1906-08.
- 1992 - Et nyt hold FN-inspektører gennemfører undersøgelsen af landbrugsministeriet i Irak uden at finde dokumenter eller materiale, som kan sættes i forbindelse med våbenprogrammer.
- 1992 - Den tidligere østtyske leder Erich Honecker ankommer til Berlin, sigtet for anklager om drab ved Berlinmuren. Honecker har tilbragt de seneste otte måneder i Chiles ambassade i Moskva.
- 1993 - Israels højesteret frikender den dødsdømte John Demjanjuk, der er anklaget for at være kz-bødlen Ivan den Grusomme for alle tiltalelser.
- 1994 - Den tidligere italienske premierminister Bettino Craxi idømmes 8½ års fængsel for bedrageri.
- 1994 - To personer, heraf en læge iført skudsikker vest, skydes og dræbes ud for en abortklinik af abortmodstandere i Florida.
- 1996 - Kina udløser en kerneeksplosion ved Lop Nor, som måler 4,3 på Richterskalaen.
- 2001 - Lance Armstrong vinder Tour de France for tredje gang.
- 2005 - Michael E. Brown og et Mount Palomar-baseret astronomisk team offentliggør opdagelsen af dværgplaneten Eris. Opdagelsen blev gjort den 8. januar 2005 fra billeder taget den 21. oktober 2003.
- 1796 - Christian Winther, dansk digter (død 1876).
- 1805 - Alexis de Tocqueville, fransk historiker (død 1859).
- 1815 - Anker Heegaard, dansk fabrikant og jernstøber (død 1893).
- 1867 - Berthold Oppenheim, rabbiner af Olomouc, Mähren (død 1942).
- 1871 - Grigorij Rasputin, russisk munk og mystiker (død 1916).
- 1874 - August Stramm, tysk dramatiker (død 1915).
- 1878 - Jacob Saxtorph-Mikkelsen, dansk komponist og sanger (død 1951).
- 1883 - Benito Mussolini, italiensk diktator (død 1945).
- 1889 - Ernst Reuter, tysk politiker og borgmester (død 1953).
- 1897 - Aage Sikker Hansen, dansk (plakat)tegner (død 1955).
- 1900 - Eyvind Johnson, svensk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur (død 1976).
- 1905 - Dag Hammarskjöld, svensk diplomat og FN-generalsekretær (død 1961).
- 1922 - Sven Tito Achen, dansk forfatter og heraldiker (død 1986).
- 1925 - Mikis Theodorakis, græsk komponist og forfatter (død 2021).
- 1927 - Harry Mulisch, hollandsk forfatter (død 2010).
- 1929 - Jean Baudrillard, fransk filosof (død 2007).
- 1935 - Klaus Pagh, dansk skuespiller, instruktør og teaterchef (død 2020).
- 1935 - Peter Schreier, tysk sanger (død 2019).
- 1937 - Alice Vestergaard, dansk journalist og redaktør.
- 1940 - Ole Lund Kirkegaard, dansk forfatter (død 1979).
- 1940 - Peter Poulsen, dansk forfatter.
- 1945 - Verner Gaard, dansk håndboldspiller (død 2006).
- 1949 - Hanne Rømer, dansk musiker og komponist.
- 1965 - Johnny Hansen, dansk musiker i Kandis.
- 1966 - Troels Bech, dansk tidligere fodboldspiller og nuværende -træner.
- 1970 - Kamal Qureshi, dansk folketingsmedlem.
- 1971 - Lisa Ekdahl, svensk sanger og sangskriver.
- 1981 - Fernando Alonso, spansk racerkører.
- 1030 - Olav den Hellige, norske konge (født 995).
- 1856 - Robert Schumann, tysk komponist (født 1810).
- 1890 - Vincent van Gogh, hollandsk maler (født 1853).
- 1900 - Umberto 1., italiensk konge (født 1844) - myrdet.
- 1900 - Sigbjørn Obstfelder, norsk digter (født 1866).
- 1926 - Sophus Falck, dansk virksomhedsgrundlægger (født 1864).
- 1974 - Cass Elliot, amerikansk sanger (The Mamas & the Papas) (født 1941).
- 1974 - Erich Kästner, tysk forfatter (født 1899).
- 1978 - Wesley La Violette, amerikansk komponist (født 1894).
- 1979 - Herbert Marcuse, tysk marxist, samfundsteoretiker og filosof (født 1898).
- 1983 - Luis Buñuel, spansk filminstruktør (født 1900).
- 1983 - David Niven, britisk filmskuespiller (født 1909).
- 1989 - Lily Broberg, dansk skuespiller (født 1923).
- 1990 - Bruno Kreisky, østrigsk politiker og forbundskansler (født 1911).
- 1996 - Erna Hamilton, dansk grevinde (født 1900).
- 2012 - John Stampe, dansk fodboldspiller og -træner (født 1957).
- 2021 - Carl Levin, amerikansk politiker og senator (født 1934)
| Denne datoartikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
|