Aarhus Letbane

Aarhus Letbane
De to togtyper på letbanen mødes ved Lystrup station, 2019
Overblik
TypeLetbane
SystemMidttrafik
StatusI drift, flere linjer planlagt
LokalitetØstjylland
EndestationerOdder
Grenaa
Lisbjergskolen
Antal stationer51
Antal linjer2[1]
Drift
Åbnet21. december 2017
Ejer(e)Aarhus Kommune, Region Midtjylland
Operatør(er)Keolis[2]
KarakterLetbane
Rullende materiel12× Stadler Tango[3]
14× Stadler Variobahn[3]
Teknisk
Strækningslængdeca. 110 km.[kilde mangler]
Antal spor1/2
Sporvidde1.435 mm
Elektrificering750 volt jævnstrøm
Strækningshastighed80 km/t, 100 km/t på Grenaabanen
Linjekort
Grenaa
Hessel
Trustrup
Kolind
Ryomgård
Thorsager
Mørke
Hornslet
Løgten
Skødstrup
Hjortshøj
Hovmarken
Lystrup
Nye
Lisbjerg - Terp
Lisbjergskolen
Lisbjerg Bygade
Klokhøjen
Humlehuse
Gl. Skejby
Torsøvej
AU Hospital
Olof Palmes Allé
Nehrus Allé
Vandtårnet
Vestre Strandallé
Stockholmsgade
Stjernepladsen
Risskov Strandpark
Aarhus Universitet
Universitetsparken
Nørreport
Østbanetorvet
Skolebakken
Dokk1
Aarhus H
Kongsvang
Viby J
Rosenhøj
Øllegårdsvej
Gunnar Clausensvej
Tranbjerg
Nørrevænget
Mølleparken
Mårslet
Vilhelmsborg
Beder
Malling
Assedrup
Rude Havvej
Odder

Aarhus Letbane er et letbanesystem i Aarhus og de omkringliggende kommuner. Den første del mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby (en del af linje L2) blev taget i brug 21. december 2017.[4] De næste strækninger i form af Odderbanen mellem Aarhus og Odder og en forlængelse af den eksisterende strækning fra Universitetshospitalet til Lisbjergskolen åbnede for driften 25. august 2018. De sidste dele af første etape i form af Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa og en ny strækning mellem Lisbjerg og Lystrup åbnede 30. april 2019.

Indvielsen af letbanen er blevet udskudt i flere omgange. Det var meningen, at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser.[5] Først tre måneder senere, 20. december 2017, forelå der en betinget godkendelse til at køre med passagerer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 20. december 2017, og dagen efter blev den første strækning så indviet. De øvrige strækninger, som også var planlagt til at åbne i 2017 og starten af 2018, blev udskudt tilsvarende.[6] Efterfølgende kom yderligere problemer imidlertid til, så de sidste strækninger først blev indviet med et års forsinkelse.[7]

Den færdige letbane består af den nybyggede indre strækning fra Aarhus til Lisbjerg og Lystrup samt de tidligere jernbaner Odderbanen mellem Aarhus og Odder og Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa. Letbanen har en samlet længde på ca. 110 km og 48 stationer, der betjenes af to linjer. Det forventes, at den vil få 56.100 daglige påstigninger. Den mest benyttede linje forventes at få 40.000 daglige påstigninger. Derudover er der planer om yderligere letbaner til Hinnerup, Brabrand og Hasselager.[8]

  1. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. november 2016. Hentet 18. november 2016.
  2. ^ letbanen.dk: Nyhedsbrev #21 Keolis SA skal køre letbanen sikkert gennem Østjylland
  3. ^ a b myldretid.dk: Aarhus-letbanen vælger Ansaldo og Stadler
  4. ^ Thulstrup, Kasper; Elkjær, Sarah Friis (21. december 2017). "Snoren er klippet: De første passagerer triller med Aarhus Letbane". DR.
  5. ^ Letbanedirektør har kendt til manglende godkendelse i tre dage, dr.dk. 22. sept. 2017. Hentet 23. sept. 2017
  6. ^ "Odder og Grenå". Århus Letbane. 29. januar 2018. Hentet 1. april 2018.
  7. ^ Interface-fejl i bomanlæg forsinker Letbanen til Grenaa ca. fire uger, Aarhus Letbane, 6. december 2018.
  8. ^ "Fingerplan" binder Østjylland sammen, Aarhus Letbane. Besøgt 12. september 2017.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne