Anders Peter Bro

Anders Peter Bro
Personlig information
Født26. oktober 1965 (58 år)
NationalitetDanmark Dansker
ForældreHelle Hertz og Christoffer Bro
BeskæftigelseSkuespiller

Anders Peter Bro (født 26. oktober 1965) er en dansk skuespiller og ældste barn af skuespillerne Helle Hertz og Christoffer Bro, og bror til Nicolas Bro og Laura Bro. Derudover er han fætter til skuespilleren Steen Stig Lommer samt nevø til skuespillerinderne Vigga Bro og Lone Hertz og skuespilleren Tony Rodian.

Bro er uddannet fra Statens Teaterskole og debuterede i Biloxi BluesDet Danske Teater. Af andre roller kan bl.a nævnes sønnen i Den Gamle Dame Besøger ByenAveny Teatret og Simon i HøfeberDet Ny Teater, desuden har han medvirket i flere af store danske tv-serier; bl.a. en ledende rolle i julekalenderen Hallo det er julDR1.

Anders Peter Bro har desuden medvirket i flere film bl.a. Kongekabale, instrueret af Nikolaj Arcel og den internationale film "Fremmedlegionen" instrueret af Peter MacDonald. Han har også prøvet kræfter med dubbing, bl.a. har han lagt dansk stemme til Kermit i Muppets juleeventyr.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne