Anna af Kleve

Anna af Kleve
Valgsprog:
”God send me well to keep”
Dronning af England
Anne af Kleve
ÆgtefælleHenrik 8. af England
Født22. september 1515
Düsseldorf Hertugdømmet Berg
Død16. juli 1557
Hever, Kent, England

Anna af Kleve (født i 1515 – død den 16. juli 1557) var den fjerde af Henrik 8. af Englands koner.

Efter Jane Seymours død blev Henrik 8. ramt af depression, men kort efter hendes død begyndte Thomas Cromwell planlægningen af et nyt ægteskab. Cromwell søgte en stærk allieret ved at få kongen til at indgå et politisk ægteskab. Han sendte derfor breve til de engelske ambassadører i hele Europa for at finde en passede hustru til Henrik 8..

Da Henrik 8. havde haft tre koner, var det et svært arbejde. Han lod sin hofmaler, Hans Holbein, male flere af de mulige kvinder så han kunne vælge, hvem han syntes var smukkest, og hvem der tiltalte ham mest. Hans favorit var Christine af Danmark, der var barnebarn af kejser Karl 5., men kejseren var imod ægteskabet, for en forbindelse med Frankrigs ærkefjende England kunne skade kejserens forhold til Frankrig. Christine var heller ikke meget for ægteskabet og skulle have sagt, at hun kun ville have indgået ægteskab med ham, hvis hun havde haft to hoveder [1].

Til sidst fandt Cromwell frem til Hertug Wilhelm 5. af Kleve. Wilhelm var bror til Anna og Sibylle af Kleve, der var gift med kurfyrsten Johann Friedrich 1. af Sachsen og med stor indflydelse i hele Nordtyskland.

Hans Holbein malede også portrætter af Wilhelms to ugifte søstre Anna af Kleve og Amalie af Kleve, og Henrik valgte Anna, da han bedst kunne lide Holbeins portræt af hende. De engelske udsendinge havde fortalt Henrik, hvor smuk Anna var, og dette overbeviste ham. Den 6. oktober 1539 blev en ægteskabskontrakt indgået.

I januar 1540 giftede kongen sig mod sin vilje med Anne af Kleve, og efter blot seks måneder ægteskab blev ægteskabet annulleret, og Anna fik titlen "Kongens søster".

  1. ^ hhttp://www.pbs.org/wnet/sixwives/meet/ac_handbook_why2.html

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne