Anne Boleyn

Anne Boleyn
Valgsprog:
”The most happy” (Den mest lykkelige)
Dronning af England
Regerede28. maj 153317. maj 1536
ÆgtefælleHenrik 8. af England
BørnElizabeth 1. af England
FarThomas Boleyn
MorElizabeth Boleyn
Fødtmellem 15011507
Død19. maj 1536

Anne Boleyn (født ca. 1501,[1] død 19. maj 1536) var 1533-36 dronning af England, efter at Henrik 8. af England fik sit ægteskab med Katharina af Aragonien annulleret. Hun var datter af Thomas Boleyn, senere jarl af Wiltshire og Ormond, og hans hustru Elizabeth Boleyn og søster til Mary Boleyn og George Boleyn.

Kong Henriks ønske om at bryde ud af sit første ægteskab for at gifte sig med Anne, førte til hans brud med den romerskkatolske kirke og grundlæggelsen af den engelske kirke med ham selv som overhoved.

Anne Boleyn blev kronet som dronning af England den 1. juni 1533 og fødte i september samme år den senere dronning Elizabeth 1. af England. På baggrund af anklager om ægteskabsbrud, blodskam og højforræderi blev hun dømt til døden og henrettet i Tower of London.

  1. ^ Anne Boleyn - World History Encyclopedia

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne