Apostlen Andreas

Apostlen Andreas, efter et maleri af El Greco, 1604.

Apostlen Andreas (græsk Ανδρέας (Andreas), engelsk Andrew), var en fisker fra Kapernaum, en yngre bror til apostlen Peter, elev af Johannes Døberen og en af Jesu første disciple. I den ortodokse tradition kaldes han for Protocletos, "den først kaldede" (Joh 1,35-42). Hans festdag fejres i de vestlige og østlige kirker den 30. november, en dag som i norsk tradition kaldes Andresmesse eller Anders fisker. Dagen er Skotlands nationaldag, idet Andreas er Skotlands skytshelgen, og helgenens kors, andreaskorset, pryder Skotlands flag.

Navnet Andreas kommer fra græsk ανδρεία, "Andreia", og betyder mand, manddom eller tapperhed, og som andre græske navne synes det at være blevet almindeligt hos jøderne fra 100-tallet eller 200-tallet f.Kr.[1] Der er ikke nedtegnet et hebraisk eller aramæisk navn for ham.

  1. ^ Engelsk wikipadia har før, norsk har efter Kristus

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne