Arrondissement (Paris)

Arrondissementer i Paris Paris byvåben

Et arrondissement i Paris er et af de 20 arrondissementer, som Frankrigs hovedstad har været opdelt i siden 1860. 12 af dem er de arrondissementer, som oprettedes i 1795. Samtidig med udvidelsen i 1860 skete en byudvidelse, hvorved fire nabokommuner og dele af omkringliggende kommuner blev indlemmet i Paris.

Arrondissementerne er nummereret i et spiralmønster fra centrum og udefter. Hvert arrondissement er delt i fire kvarterer («quartiers»).

Hvert af de 20 arrondissementer har et arrondissementsråd, valgt ved direkte valg, og rådet vælger en borgmester for arrondissementet. Der udvælges medlemmer fra hvert arrondissementsråd til Paris' byråd (conseil de Paris), som igen vælger Paris' borgmester.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne