Bihar

Delstaten Bihar

Bihar er en delstat i det nordøstlige Indien. Hovedstaden er Patna. Bihar grænser mod Nepal (nord), og de indiske delstater Uttar Pradesh (vest), Jharkhand (syd) og Vestbengalen (øst). Jharkhand blev udskilt fra Bihar i 2000. Bihar har 82.878.796 indbyggere (2001) på 99.200 km².

Bihar ligger på floden Ganges' frugtbare sletter i den østlige del af det hindi-talende kerneområde i Indien. Bihar har mange lokale sprog, foruden hindi blandt andre Bhojpuri, maithili og magahi. Bhojpuri, maithili og magahi kaldes samlet for bihari.

Området er arnested for religionerne buddhisme og jainisme.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne