Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Skematisk fremstilling af en blomst med omkringsædigt bloster:
1. blomsterbund (receptaculum)
2. bægerblade (sepaler)
3. kronblade (petaler)
4. støvdragere (stamina)
5. frugtanlæg (gynøcium)

En mere snæver definition begrænser begrebet til blomsterplanterne: En blomst hos de dækfrøede består af følgende dele (som dog ikke alle behøver at være til stede): bloster, som kan være differentieret i bæger og krone, støvdragere, frugtanlæg, alle siddende på blomsterbunden. Støvdragerne danner pollen, som ved bestøvningen når frem til frugtanlæggets støvfang. Dér spirer det og danner et pollenrør, som fører sædcellerne frem til ægcellen i frøanlægget. Derved gennemføres befrugtningen, og der udvikles en kim. Frugtanlægget udvikles derefter til én eller flere frugter, som indeholder frø.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne