Brint

Hydrogen
Farveløs gas
Periodiske system
Generelt
Atomtegn H
Atomnummer 1
Elektronkonfiguration 1 Elektroner i hver skal: 1. Klik for større billede.
Gruppe 1
Periode 1
Blok s
CAS-nummer 1333-74-0
E-nummer E-949
Atomare egenskaber
Atommasse 1,00794(7)
Atomradius 25 pm
Kovalent radius 37 pm
Van der Waals-radius 120 pm
Elektronkonfiguration 1s1
Elektroner i hver skal 1
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 1, −1
Elektronegativitet 2,20 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform gas
Krystalstruktur hexagonal
Massefylde (gas) 0,08988 g/L
Smeltepunkt −259,14 °C
Kogepunkt −252,87 °C
Kritisk punkt −240,18 °C, 1,239 MPa
Smeltevarme (H2) 0.117 kJ/mol
Fordampningsvarme (H2) 0.904 kJ/mol
Varmefylde (H2)28.836 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 0,1805 W/(m·K)
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint).

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart. Brint kan også bruges som brændstof for f.eks. biler.

Brint er et af de få brændstoffer, der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.

Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af den kendte del af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i Jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand.

Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt). Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske hydrogenium.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne