Christian 7.

Christian 7.
Valgsprog: GLORIA EX AMORE PATRIAE (I kærlighed til fædrelandet vil jeg søge min hæder)[1]
Konge af Danmark og Norge (mere..)
Salving[a]	1. maj 1767 Christiansborg Slotskirke
Regerede	14. januar 1766 – 13. marts 1808
Forgænger	Frederik 5.
Regent	Christian 7.
Gehejme- konseil- præsident (indtil 1770) Statsministre  (efter 1772)	J.H.E.Bernstorff Se liste Joachim Godske Moltke Ove Høegh-Guldberg Marcus Gerhard Rosencrone Andreas Peter Bernstorff Christian Ditlev Frederik Reventlow
Efterfølger	Frederik 6.
Ægtefælle	Caroline Mathilde af Storbritannien (g. 1766–72)
Børn	med dronning Caroline Mathilde: Frederik 6., Konge af Danmark og Norge Louise Augusta, Hertuginde af Augustenborg[b]
Hus	Oldenborgske slægt
Far	Frederik 5. af Danmark og Norge
Mor	Louise af Storbritannien
Født	29. januar 1749 Christiansborg Slot, København
Død	13. marts 1808 (59 år) i Rendsborg
Hvilested	1808 Roskilde Domkirke
v d r

Ridder af Elefantordenen 1749

Christian 7. (født 29. januar 1749 på Christiansborg Slot, død 13. marts 1808 i Rendsborg) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge, samt hertug af Slesvig og Holsten fra 1766 til 1808. Han tilhørte den oldenborgske slægt og havde som valgsprog: "I kærlighed til fædrelandet skal jeg søge min hæder (latin: Gloria ex amore patriae)".

På grund af kongens mentale tilstand, som formentlig skyldtes at han led af skizofreni^[4][5], blev alle regeringsbeslutninger i hans tid som konge foretaget af de rådgivere, der stod ham nærmest. Disse kongelige rådgivere var forskellige alt efter, hvem der vandt magtkampene omkring tronen. Fra 1770 til 1772 var hans hoflæge Johann Friedrich Struensee landets de facto hersker og indførte progressive reformer underskrevet af kongen. Struensee blev afsat ved et kup i 1772, hvorefter landet blev regeret af Christians stedmor enkedronning Juliane Marie, hans halvbror arveprins Frederik og Ove Høegh-Guldberg. Fra 1784 og frem til Christian 7.'s død i 1808 var det hans søn kronprins Frederik, den senere Frederik 6., som var det uofficielle, men i realiteten fungerende kongelige overhoved. Nominelt var Christian 7. enevældig konge, reelt var han en politisk fange uden loyale støtter i hoffets inderkreds.

1. ^ Feldbæk 1990, s. 331.
2. ^ Monrad Møller, Anders (2012). Enevældens kroninger. Syv salvinger - ceremoniellet, teksterne og musikken. København: Forlaget Falcon. s. 7-8. ISBN 978-87-88802-29-0.
3. ^ Bjørn, Claus (2001). "Louise Augusta". I Larsen, Jytte (red.). Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Vol. 2. København: Rosinante & Co. s. 454-455. ISBN 8773574864.
4. ^ Michael Bregnsbo: Christian 7. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=215693
5. ^ Christiansen 1906.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler