Christian Ditlev Frederik Reventlow

Christian D. F. Reventlow Lensgreve
Personlig information
Født	11. marts 1748 København, Danmark
Død	11. oktober 1827 (79 år) Christianssæde, Danmark
Gravsted	Horslunde Kirke
Far	Christian Ditlev Reventlow
Mor	Friederike Johanna, Freiin von Bothmer
Søskende	Johan Ludvig Reventlow, Conrad Georg Reventlow, Louise Stolberg
Ægtefælle	Frederikke Charlotte Reventlow
Børn	Christian Ditlev Reventlow, Ludvig Detlev Reventlow, Einar Carl Ditlev Reventlow, Louise Sybille zu Reventlow
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Leipzig Universitet
Medlem af	Videnskabernes Selskab
Beskæftigelse	Økonom, forretningsperson, politiker
Fagområde	Offentlig forvaltning, politik
Arbejdssted	København, Leipzig
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Dannebrogordenen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Der er flere personer med dette navn, se Christian Ditlev Reventlow (flertydig).

Ridder af Elefantordenen 1803

Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow (født 11. marts 1748 i København, død 11. oktober 1827 på Christianssæde, Maribo) var en dansk godsejer, gehejmestatsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær. Han var bror til Johan Ludvig og Conrad Georg Reventlow og Louise Stolberg.

C.D.F. Reventlow var en af hovedmændene bag ophævelsen af stavnsbåndet. I 1788 opløstes stavnsbåndet endeligt, hvilket i høj grad tilskrives Reventlow og hans to gode venner Andreas Peter Bernstorff (1735–1797) og Christian Colbiørnsen.^[1] Fra 1789 var Reventlow ledende medlem af den skolekommission, der forberedte 1814-skoleloven, og medvirkede aktivt i oprettelsen af lærerseminarier. Indenfor skovdrift var Reventlow foregangsmand og initiativtager til fredskovsforordningen af 1805. På sine egne godser praktiserede Reventlow sine politiske ideer længe før de blev til love – han oprettede skoler, afløste hoveri og indførte moderne driftsmetoder. Den 5. juli 1797 blev han udnævnt til gehejmestatsminister.

Reventlows kritiske holdning til Frederik VI's udenrigspolitik og økonomiske politik, der førte til krigen mod England og efterfølgende statsbankerot, bragte ham i stigende modsætning til kongen, hvis kabinetsstyre han misbilligede. I 1813 forlod Reventlow statstjenesten i protest mod forordningen om statsbankerotten, men forblev formelt medlem af Konseillet – dog uden at deltage i møderne.

Senere trak Reventlow sig tilbage til sine godser på Lolland, hvor han lod opføre herregården Pederstrups hovedbygning. Da den gamle politiker døde, blev han hædret for at kæmpe for folkets frihed, og for at sætte landboreformerne i gang.

1. ^ "EMU Landboreformerne". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2007. Hentet 6. august 2007.