Colosseum

Colosseum
Colosseum set udefra i 2020
Colosseum ligger i Rom
Colosseum
Colosseum
Placering af Colosseum i det antikke Rom
Location Rom Italien
Koordinater 41°53′24″N 12°29′32″Ø / 41.89000°N 12.49222°Ø / 41.89000; 12.49222
Type Amfiteater
Historie
Opført af Vespasian, Titus
Opført 70 – 80 e.Kr.
Seværdighed
Tilstand Bevaret
Offentlig adgang Ja


For den tidligere københavnske biograf, se Colosseum (biograf)

Colosseum (italiensk: Colosseo) er et elliptisk amfiteater, som er beliggende i det centrale Rom nær Forum Romanum. Det er det største antikke amfiteater, der nogensinde er bygget, og er stadig det største stående amfiteater i verden på trods af dets alder. Konstruktionen blev påbegyndt af kejser Vespasian (r. 69–79) i år 70 e.Kr. og fuldført under hans søn Titus (r. 79–81) i år 80.[1][2] Yderligere ændringer og modifikationer blev foretaget under kejser Domitians (r. 81–96) regeringsperiode.[3] De tre kejsere, der opførte Colosseum, er kendt som det Flaviske dynasti, og amfiteatret blev derfor senere kendt som det Flaviske Amfiteater (Latin: Amphitheatrum Flavium; italiensk: Anfiteatro Flavio) af senere klassikere og arkæologer på grund af dets tilknytning til dette dynasti.

Colosseum er bygget af travertin kalksten, tuf (vulkanisk sten), og murstensbeton. Det anslås at kunne have rummet mellem 50.000 til 80.000 tilskuere på forskellige tidspunkter i sin historie[4][5] – med et gennemsnitligt publikum på omkring 65.000.[6] Det blev brugt til gladiatorkampe og offentlige begivenheder, herunder dyrejagter, henrettelser, genopførelser af berømte slag og dramaer baseret på romersk mytologi, og kortvarige iscenesatte søslag. Bygningen holdt op med at blive brugt til underholdning i den tidlige middelalder. Den blev senere genbrugt til andre formål, såsom boliger, værksteder, kvarterer for en religiøs orden, en fæstning, et stenbrud og en kristen helligdom.

Selvom Colosseum er blevet betydeligt ødelagt af jordskælv og stentyve, der har taget spolia (=taget sten fra en gammel struktur og genbrugt til nybyggeri), er det stadig et velkendt symbol på det romerske kejserrige og blev optaget den 7. juli 2007 som et af de nye syv vidundere i verden.[7] Det er en af Roms mest populære turistattraktioner og har forbindelser til den katolske kirke, da paven hvert år leder en fakkelbelyst "Korsvejsvandring" procession, der begynder i området omkring Colosseum på Langfredag.[8] Colosseum er afbildet på den italienske version af 5 eurocent mønten.

Colosseum er en ellipse med ydre mål 188 X 156 meter. Der var 76 offentlige indgange – en til byens magistrater, en til kejseren og to til de optrædende. I dag er kun bygningens nordlige halvdel intakt. Bygningens skelet består af 80 store søjler, som er over 45 m høje.

I 500-tallet blev en lille kirke bygget med arenaen som kirkegård. Det store jordskælv i 1349 påførte bygningen omfattende skader.[9] Kirken Sant Agostino[10]Marsmarken fik sin facade i 1483 af travertin, en hård kalksten fra Colosseum.[11]

  1. ^ Hopkins, p. 2
  2. ^ "BBC's History of the Colosseum p. 2". Bbc.co.uk. 22. marts 2011. Hentet 16. april 2012.
  3. ^ Roth, Leland M. (1993). Understanding Architecture: Its Elements, History and Meaning (First udgave). Boulder, CO: Westview Press. ISBN 978-0-06-430158-9.
  4. ^ William H. Byrnes IV (Spring 2005) "Ancient Roman Munificence: The Development of the Practice and Law of Charity". Rutgers Law Review vol. 57, issue 3, pp. 1043–1110.
  5. ^ "BBC's History of the Colosseum p. 1". Bbc.co.uk. 22. marts 2011. Hentet 16. april 2012.
  6. ^ Baldwin, Eleonora (2012). Rome day by day. Hoboken: John Wiley & Sons Inc. s. 26. ISBN 978-1-118-16629-1.
  7. ^ https://world.new7wonders.com/wonders/roman-colosseum-70-82-a-d-rome-italy/
  8. ^ "Frommer's Events – Event Guide: Good Friday Procession in Rome (Palatine Hill, Italy)". Frommer's. Arkiveret fra originalen 7. januar 2009. Hentet 8. april 2008.
  9. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. marts 2019. Hentet 22. oktober 2019.
  10. ^ https://thearkofgrace.com/2012/08/15/santagostino-in-campo-marzio-roma/
  11. ^ Georgina Masson: The companion guide to Rome (s. 175), Fontana books, 1974

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne