Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog er en ordbog i seks bind over det danske sprog fra ca. 1950 til 2005. Det er en efterfølger til Ordbog over det danske Sprog (1919-56). Den Danske Ordbog blev udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fra november 2003 til november 2005, samt elektronisk på ordnet.dk.

Den Danske Ordbog er baseret på et meget omfattende elektronisk tekstkorpus på ca. 40 millioner ord. De tekster, der indgik i korpusset, stammer fra vidt forskellige kilder og inkluderer private breve, tekster fra Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation, aviser skønlitterære tekster fra forskellige forlag samt talesprog fra radio, TV og forskningsprojekter. På dette punkt adskiller Den Danske Ordbog sig markant fra tidligere ordbøger.[1]

De elektroniske udgaver af ordbogen er blevet opdateret løbende siden udgivelsen.[2]

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dsh3.2
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet app

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne