Det Nye Testamentes kanon

Det Nye Testamentes kanon er den gruppe af bøger, som blev set som autoritative af den kristne kirke og kom med i Det Nye Testamente. Udvælgelsen strakte sig over ca. 300 år: fra begyndelsen af 100-tallet til omkring 400 e.Kr. og resulterede i den nuværende samling på 27 skrifter. En stor del af bøgerne blev meget tidligt anerkendt, men enkelte skrifter var der længe usikkerhed om, og det blev først vedtaget på kirkemødet i Hippo år 393. De skrifter, der blev anerkendt, er siden opfattet som kirkens norm for forkyndelse og lære.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne