Det Tyske Forbund

Tyske Forbund Deutscher Bund
Konføderation
1815–1866
Rigsvåben (fra 1848)
Det Tyske Forbund i 1820 med rød. De to store lande - Kejserriget Østrig (gul) og Kongeriget Preussen (blå) - lå ikke helt inden for Det Tyske Forbunds grænser.
Hovedstad	Frankfurt
Præsident
Parlament
Historie
• Etableret	8. juni 1815
• Ophørt	23. august 1866
Efterfulgte Efterfulgt af Rhinforbundet Kejserriget Østrig Kongeriget Preussen Det Nordtyske Forbund Kejserriget Østrig Kongeriget Bayern Kongeriget Württemberg Storhertugdømmet Baden Storhertugdømmet Hessen Luxembourg

Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater). Det afløste Det Tysk-Romerske Rige, som var blevet opløst 1806 som en følge af Napoleonskrigene. Forbundets to vigtigste og største medlemmer var Preussen og Østrig. I 1829 bestod det af et samlet areal på omkring 630.100 km² og talte henved 29,2 millioner indbyggere.

Antallet af forbundsstater mindskedes efterhånden som følge af, at fyrstehuse arvede andre stater, og bestod i 1863 af 35 stater. Utilfredshed med forbundet førte flere gange til forsøg på en egentlig genskabelse af et tysk rige, således under revolutionerne 1848-1849. I 1866 opløstes forbundet, efter at Preussen på Bismarcks initiativ havde besejret Østrig, og afløstes af Det Nordtyske Forbund (1867-71).