Forbrugsgode

Et forbrugsgode eller en forbrugsvare er indenfor økonomi et hvert gode eller vare som produceres med henblik på at tilfredsstille ønsker eller behov hos en forbruger.

Forbrugsgoder er goder, der i sidste ende forbruges i stedet for at blive benyttet til produktion af andre goder. For eksempel udgør en mikroovn eller en blender der sælges til en forbruger et forbrugsgode eller en forbrugsvare, mens komponenterne der sælges til brug i forbrugsvaren udgør halvfabrikater. For eksempel dæk til bilindustrien eller kobber, som kan bruges til frembringelsen af andre varer.

Når der udregnes bruttonationalprodukt inkluderes kun nye forbrugsgoder i beregningerne, produktion fra tidligere år som ikke er solgt eller gensælges udgår for at undgå at de tælles med flere gange. Indenfor denne definition af forbrugsgode inkluderes også serviceydelser.

Fabrikerede varer er varer, der er forædlede. Dette er i modsætning til råvarer, men halvfabrikater regnes også som fabrikerede varer.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne