Franz Liszt

Franz Liszt
Fotografisk portræt fra 1884. Fotograf: Louis Held.
Information
Født	Franz Liszt 22. oktober 1811 Raiding, Østrig
Oprindelse	Østrig-Ungarn
Død	31. juli 1886 (74 år) Bayreuth, Bayern, Tyskland
Dødsmåde	Naturlige årsager
Dødsårsag	Lungebetændelse
Gravsted	Stadtfriedhof Bayreuth
Statsborger	Kejserriget Østrig, Kongeriget Ungarn, Østrig-Ungarn
Bopæl	birthplace of Franz Liszt[1]
Far	Adam Liszt
Mor	Anna Lager
Ægtefælle	Marie d'Agoult
Partner	Marie d'Agoult (1833-1842)
Børn	Daniel Liszt, Anna Lager, Cosima Wagner
Sprog	Fransk, tysk, ungarsk
Genre	Ungarnsk folkemusik, klassisk musik, symfoni
Beskæftigelse	Komponist pianist Dirigent
Medlem af	Sängerschaft zu St. Pauli Jena
Påvirket af	Niccolò Paganini
Instrumenter
Klaver/Flygel
Kendte værker
Ungarsk rapsodi nr. 2, Ungarsk rapsodi nr. 1, Hamlet, Dantesymfonien, Mazeppa
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Franz Liszt (Liszt Ferenc på ungarsk) (født 22. oktober 1811 i Raiding ved Ödenburg, død 31. juli 1886 i Bayreuth) var en østrig-ungarsk komponist, pianist og dirigent. Liszt var også særdeles velbevandret i litteratur og filosofi og tog de fire af de syv grader, der skulle til for at blive katolsk præst. Han selv skrev sig F. Liszt og alt i tysk.

Liszt var sin tids berømteste klavervirtuos og reformerede klaverteknikken, så der ikke er kommet mange fornyelser til siden; men først i nutiden er han ved at opnå fuld anerkendelse som komponist. Dette hænger sammen med den krig, der var mellem de to romantiske skoler: Liszts nytyske skole med Wagner, Bruckner, Smetana og Richard Strauss og flere andre og på den anden side den klassisk romantiske skole med Clara og Robert Schumann, søskendeparret Fanny og Felix Mendelssohn og Brahms.

Det lykkedes i høj grad Brahms' fortaler, musikkritikeren Eduard Hanslick, at overbevise det brede publikum om, at Liszt var dårlig smag, og at programmusik var mindreværdig. De antiromantiske strømninger efter positivismen og naturalismen har medvirket til at styrke disse holdninger. Efter 1970 er der skrevet begejstrede værker om Liszt af f.eks. Alan Walker, og Leslie Howard har indspillet hele Liszts klaverproduktion på cd.

Med sine symfoniske digte spillede Liszt en betydelig rolle for orkestermusikkens udvikling. Desuden udvidede han, inspireret af Chopin og den belgiske musikteoretiker Fetis' ideer om omnitonalitet, de harmoniske og skalamæssige muligheder hen imod musikalsk flertydighed. Han er en vigtig forudsætning for f.eks. Richard Wagner, Anton Bruckner, Gustav Mahler og Richard Strauss.

I sin klavermusik bruger han klange, der rækker ud over det traditionelle dur–mol-mønster og frem mod Claude Debussy, Arnold Schönberg og Béla Bartók. På visse områder foregriber han også jazzens akkorder og skalaer fra bebop.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.