Grundtvigianisme

Grundtvigianismen bygger på N.F.S. Grundtvigs tanker om kristendom, kirke, kultur og fædreland. Maleri af C.A. Jensen. 1843.

Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning, der bygger på præsten, salmedigteren og forfatteren N.F.S. Grundtvigs opfattelse af kristendom, kirke, kultur og fædreland. Grundtvigianismen var den ene af 1800-tallets to vigtigste danske vækkelsesbevægelser; den anden var Indre Mission.

Et typisk udtryk for den grundtvigianske tankegang er Grundtvig-citatet: "Menneske først og kristen så".[1] Grundtvigianismen står i kontrast til de to store danske salmedigtere Thomas Kingo og H.A. Brorson, idet Grundtvig i modsætning til disse lagde vægt på at betragte det jordiske menneskeliv som vigtigt og godt. Derfor omtales grundtvigianismen ofte som "den glade kristendom".

Retningen havde stor betydning for dannelsen af forsamlingshuse, højskoler, friskoler, frimenigheder og valgmenigheder. Også andelsbevægelsen havde bånd til grundtvigianismen. På baggrund af retningen opstod i 1898 Kirkeligt Samfund (nu: Grundtvigsk Forum).[2]

  1. ^ Fra: N.F.S. Grundtvig: Sangværket (ca. 1837).
  2. ^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 3, s. 138.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne