Hans Vaihinger | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Johannes Vaihinger ![]() 25. september 1852 ![]() Nehren, Baden-Württemberg, Tyskland ![]() |
Død | 18. december 1933 (81 år) ![]() Halle (Saale), Sachsen-Anhalt, Tyskland ![]() |
Gravsted | Gertraudenfriedhof (Halle) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen, Leipzig Universitet, Evangelisches Stift Tübingen ![]() |
Elev af | Karl Adolf Schmid, Christoph von Sigwart ![]() |
Medlem af | Corps Borussia Tübingen ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, filosof ![]() |
Arbejdsgiver | Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg ![]() |
Bevægelse | Als-ob-filosofi, Fiktionalisme, Materialisme ![]() |
Påvirket af | Johann Gottfried von Herder, Friedrich Schiller, Arthur Schopenhauer, Friedrich Albert Lange, Heymann Steinthal med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hans Vaihinger (født 25. september 1852 i Nehren ved Tübingen; død 18. december 1933 i Halle (Saale)) var en tysk filosof og Kantforsker. Vaihingers egen filosofi kaldes af Ueberweg for "Idealistisk-pragmatisk positivisme" og nykantianisme.[1]