Havneparken

Havneparken set fra vandsiden

Havneparken er en parkIslands Brygge mellem vejen Islands Brygge og kajkanten.

Den første del af parken blev anlagt efter pres fra lokale beboergrupper. I 1983-84 blev brugsretten til et areal på 10.000 m² overdraget til lokalrådet. Dette område lå nærmest Langebro. I 1995 blev parken udvidet til det nuværende ca. 28.000 m² store område.[1]

Kulturhuset på Islands Brygge er en vigtig del af parken og kan findes ca. midt i parken. En anden vigtig del af Havneparken er Havnebadet, der ligger i vandet ud for den nordlige del af parken. Havnebadet blev åbnet som et midlertidig bad i 2002. Denne midlertidige konstruktion blev i 2003 sejlet til Fisketorvet og omdøbt til Copencabana. Det nuværende permanente havnebad kan huse ca. 600 badende.[2]

  1. ^ "Havneparkens historie". Arkiveret fra originalen 1. marts 2012. Hentet 24. maj 2011.
  2. ^ www.aok.dk AOK om Havnebadet

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne