Back Hendrik VIII van Engeland Afrikaans Henrique VIII d'Anglaterra AN Heanric VIII Engla Cyning ANG هنري الثامن ملك إنجلترا Arabic هنرى التامن ملك انجلترا ARZ Enrique VIII d'Inglaterra AST VIII Henri Azerbaijani سککیزینجی هنری (اینگیلیس) AZB Hadeng Enrique VIII BCL Генрых VIII Byelorussian
For Shakespeares skuespil, se Henrik VIII (skuespil)
| Henrik 8. af England | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Kæle/øgenavn | Bluff Hal, Bluff Harry  |
| Født | 28. juni 1491 Palace of Placentia, Storbritannien |
| Død | 28. januar 1547 (55 år) Palace of Whitehall, Storbritannien |
| Dødsårsag | Alderdom |
| Gravsted | St George's Chapel, Windsor |
| Nationalitet |  Engelsk |
| Far | Henrik 7. af England |
| Mor | Elizabeth af York |
| Søskende | Elizabeth Tudor, Edward Tudor, Katherine Tudor, Margaret Tudor, Mary Rose Tudor, Arthur Tudor, Edmund Tudor |
| Ægtefæller | Katharina af Aragonien (1509-1533), Jane Seymour (1536-1537), Catherine Howard (1540-1542), Catherine Parr (1543-1547), Anna af Kleve (1540-1540), Anne Boleyn (1533-1536) |
| Partnere | Joan Dingley, Mary Boleyn, Elizabeth Blount, Anne Hastings, grevinne av Huntingdon, Anne Bassett, Elizabeth Carew, Elizabeth Stafford, grevinne av Sussex, Jane Popincourt, Margaret Shelton |
| Børn | Catherine Carey, Henry Carey, Henry FitzRoy, 1. hertug af Richmond og Somerset, Ethelreda Malte, Richard Edwards, Elizabeth 1. af England, dødfødt datter Tudor, Henrik Tudor, hertug af Cornwall, dødfødt søn Tudor, hertug af Cornwall, dødfødt datter Tudor, dødfødt søn Tudor, Henrik Tudor, hertug Cornwall, Thomas Stukley, Maria 1. af England, Edvard 6. af England, Henrik, Hertug av Cornwall |
| Familie | Ferdinand 2. af Aragonien (svigerfar), Marie Stuart (Grandniece), Jakob 5. af Skotland (nevø), Filip 1. af Kastilien (svoger), Johan af Aragon (svoger) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Monark (1509-1547), komponist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Earl Marshal (1494), Jarl af Chester (1503-1509), Ridder af den Gyldne Vlies (1506), Lordløjtant af Irland (1494), Prins af Wales (1503-1509) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Henrik 8. (født 28. juni 1491 i London, død 28. januar 1547 sammesteds) var konge af England fra 1509 til sin død i 1547.
Henrik er bedst kendt for sine seks ægteskaber, især hans forsøg på at få sit ægteskab med Katharina af Aragonien annulleret. Hans uenighed med paven om det førte til, at Henrik indledte den engelske reformation, som udelukkede Church of England fra enhver pavelig autoritet. Han udnævnte sig selv til den øverste leder af Church of England og opløste klostre. Det blev han ekskommunikeret for.
Henrik var den 2. af slægten Tudor, der regerede England. Den første var hans fader Henrik 7., og siden skulle hans tre børn regere: Edvard 6., Maria 1. og Elizabeth 1..
Indenrigspolitisk er Henrik mest kendt for sine radikale ændringer af den engelske forfatning: de engelske konger har en guddommelig ret til at regere England. Det så man i retsvæsenet, hvor hans modstandere ofte blev anklaget og henrettet uden formel rettergang, og hvor parlamentet kunne tillade at gå uden om retsvæsenet. Han nåede mange af sine politiske mål ved dygtige ministre, hvoraf en del faldt i unåde og blev henrettet. Fx Thomas Wolsey, Thomas More, Thomas Cromwell, Richard Rich og Thomas Cranmer.
Han brugte formuer. Mange fik han fra klostrenes opløsning. Og særlove, som han lod Reformationsparlamentet gennemføre, var med til at kanalisere de penge til kongen, der hidtil var gået til paven. På trods af de mange nye indkomster var Henriks England vedvarende på randen af ruin grundet hans personlige levevis og dyre krige på kontinentet mod Frans 1. af Frankrig og Karl 5. af det Tysk-romerske Rige. Henrik vedblev at kræve dele af Frankrig indlemmet i England. På hjemmefronten formaliserede han unionen mellem England og Wales med omfattende lovgivning i 1535 og 1542, og han var den første konge i mange år, som gjorde krav på titlen Konge af Irland efter Crown of Ireland Act i 1542.
Hans samtidige betragtede ham som attraktiv, uddannet og dygtig. Han er beskrevet som “en af de mest karismatiske herskere på den engelske trone nogensinde”.[1] Han var forfatter og komponist. Men andre har beskrevet ham som egoistisk, hård, lunefuld og usikker.[2]