Herodot

Herodot
Personlig information
Født484 f.v.t. Rediger på Wikidata
Achæmenidiske rige
Død425 f.v.t. Rediger på Wikidata
Thurioi, Italien Rediger på Wikidata
BopælSamos
Halikarnassos
Thurioi Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHistoriker, forfatter, politiker, geograf Rediger på Wikidata
FagområdeKreativ og professionel skrivning, historie, politik Rediger på Wikidata
ArbejdsstedOldtidens Grækenland Rediger på Wikidata
Kendte værkerHistorien Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Skulptur af Herodot

Herodot (oldgræsk: Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. [1]

Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997.

Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae).

På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

  1. ^ "Internet History Sourcebooks". Arkiveret fra originalen 25. maj 2013. Hentet 21. juni 2013.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne