Ion

For alternative betydninger, se Ion (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ion)
Ionbinding i natriumklorid.

En ion (græsk for gående[1]) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Alle atomer er som udgangspunkt elektrisk neutrale. Det vil sige, at der er et lige antal af protoner og elektroner. Hvis en eller flere elektroner bliver fjernet fra atomets elektronsky, vil der være et overskud af positivt ladede partikler. Hvis man tilfører en eller flere elektroner til atomets elektronsky, vil der være et overskud af negativt ladede partikler.

Derfor vil atomerne enten få en positiv eller negativ ladning. En positivt ladet ion kaldes en kat-ion, og en negativt ladet ion kaldes en an-ion. Ioner med modsatte ladninger, kan tilsammen danne et nyt stof ved hjælp af ionbindinger. De tiltrækker hinanden med elektriske kræfter. Dette fungerer efter ædelgasreglen eller oktetreglen, som går ud på, at hvert atom skal have 8 elektroner i yderste skal. To ioner der har tiltrukket hinanden, og har dannet et nyt stof, kaldes en ionforbindelse (metal + ikke metalion).

  1. ^ Ordbog over det danske sprog

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne