Islandsk (sprog)

Islandsk
(íslenska
Udtale: [ˈiːslɛnska][1]
Talt i: Island, Danmark, Norge, USA og Canada
Talere i alt: +320.000
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Germansk
  Nordisk
   Vestskandinavisk
    Islandsk 
Skriftsystem: Latinske alfabet (Islandsk variant
Officiel status
Officielt sprog i: Island.
Reguleret af: Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, som dog kun har en vejledende funktion.
Sprogkoder
ISO 639-1: is
ISO 639-2: ice (B)  isl (T)
ISO 639-3: isl
Islandsk (sprog)
Artikel
Rektion
Adjektiver
Adverbier
Navneord
Stedord
Sætninger
Talord
Tider
Verbalformer
Verbalmåder
Verber
Mediopassiv
Omlyd
For alternative betydninger, se Islandsk. (Se også artikler, som begynder med Islandsk)
En mand taler islandsk
I en bog

Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.[2] Det udgør sammen med det nært beslægtede færøsk, de traditionelle vestnorske dialekter og det uddøde norn de vestnordiske sprog.[3] Islandsk har som færøsk i vid udstrækning bevaret det oldnordiske morfologiske system med mange klasser af substantiver, der bøjes i fire kasus, ganske som verberne bøjes i person og tal. Islandsk og tysk grammatik ligner hinanden meget, fordi de begge er germanske sprog, der har bibeholdt en stor del af den oprindelige formrigdom. Islandsk har dog langt flere forskellige former.[4]

Islandsk og færøsk ligner hinanden. Islændinge og færinger kan i nogen grad forstå hinanden, men uhindret kommunikation kræver dog et aktivt studium af det andet sprog. Begge folk kan læse hinandens sprog, men færingerne har den fordel, at talt og skrevet islandsk er mere konsistent end færøsk[5]. Færingerne har derved lettere ved at forstå islændingenes udtale.[6]

  1. ^ Her har vi tilsyneladende en undtagelse fra reglerne om vokalers længde, men tag i betragtning, at íslenska er et sammensat ord, og da bliver det hele mere kompliceret.
  2. ^ Lovfæstet i maj 2011. Ved samme lejlighed fik det islandske tegnsprog officiel status.
  3. ^ The Germanic Lexicon Project, især teksterne En sammenligning af Adolf Noreens Altisländische und altnorwegische Grammatik på den ene og samme forfatters Altschwedische Grammatik på den anden side viser klart at oldtidens såkaldte "danske tunge" hverken var helt så dansk eller ensartet, som man almindeligvis forestiller sig.
  4. ^ Her i den simple betydning, hvor mange forskellige bøjningsmønstre man skal lære udenad. På tysk er det nogenlunde overskueligt, men på islandsk drejer det sig om 60-100, afhængigt af, hvem har skrevet den aktuelle grammatik, og det er alene for navneordene. Hertil kommer verber, pronominer, adjektiver og talord
  5. ^ . Dette betyder ikke, at islandsk tales nøjagtig som det skrives. Bogstavet g kan således udtales på 7 forskellige måder, eller være stumt. Men sammenhængen mellem retskrivning og udtale er meget regelmæssig, selv om udtalereglerne er talrige. Som et eksempel kan man nævne den meget nøje sammenhæng mellem skrift og udtale, når det gælder længden af vokaler
  6. ^ Se afsnittet om sprog i den færøske artikel

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne