Johan Daniel Herholdt (arkitekt)

Johan Daniel Herholdt
Personlig information
Født	13. august 1818 Slagelse, Danmark
Død	11. april 1902 (83 år) København, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det Kongelige Danske Kunstakademi
Beskæftigelse	Arkitekt
Arbejdsgiver	Polyteknisk Læreanstalt
Kendte værker	Københavns Universitetsbibliotek
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Der er flere personer med dette navn, se Johan Daniel Herholdt.

Johan Daniel Herholdt (født 13. august 1818 i København, død 11. april 1902 sammesteds) var en dansk arkitekt, professor, kongelig bygningsinspektør og borgerrepræsentant, der satte et afgørende præg på dansk arkitektur i anden halvdel af 1800-tallet og påvirkede dansk arkitekturtradition helt ind i 1900-tallet.

Herholdt blev uddannet tømrersvend i 1837 og var tømrer indtil 1840. Ifølge Dansk Biografisk Leksikon (1893) boede han i denne periode sammen med en ældre bror i en af Christiansborg Slots sidebygninger, hvorfra der var udsigt til byggepladsen for Thorvaldsens Museum; han fulgte med interesse opførelsen af dette monumentale værk, og det er sandsynligt, at denne omstændighed har bestemt hans livsbane.^[1]

Samtidig gik han i de ledige måneder, som dengang var temmelig hyppige for unge håndværkssvende, på Kunstakademiet om aftenen og på tegneskole om dagen, først hos Gustav Friederich Hetsch, senere hos Michael Gottlieb Bindesbøll. Af den første lærte han korrekt tegning og kendskab til den antikke stil, af den sidste kærlighed til kunsten uden hensyn til stilen, og respekt for en kunstners arbejde, idet han med opmærksomhed fulgte udførelsen af tegningerne til museet, som atter og atter omarbejdedes, før de tilfredsstillede mesteren.^[1]

Fra 1841 rejste Herholdt rundt i både Danmark, Norge og Nordtyskland, hvor han foretog en del opmålinger, og havde forskellige job undervejs, blandt andet ved opførelsen af Altona Kiel jernbanen, men i 1845 vendte han tilbage til København for at færdiggøre sine studier.

Johan Daniel Herholdts første større opgave blev Universitetsbiblioteket, som han vandt ved en konkurrence, hvori bl.a. også Bindesbøll deltog, og bygningen opførtes 1857-61. Som motiv benyttede han kirken Sankt Fermo i Verona, men disse norditalienske bygninger fordrede en teknik i murstensfabrikationen, som den gang var helt ukendt her hjemme; Herholdt fik fat i nogle ejere af mindre teglværker og fik dem til at lave gode facadesten, formsten og glaserede sten, et initiativ der har givet teglværksindustrien et betydeligt skub fremad. Også ved at anvende en større jernkonstruktion i bygningens indre til brandsikring, var han foregangsmand.^[1]

Herholdt var ikke kun udøvende arkitekt, men han var lærer i Borgerlig Bygningskunst ved Polyteknisk Læreanstalt (1860-75), og hans betydelige viden og en stærk følelse for det gedigne og værdige i arkitekturen dannede skole, Den Nationale Murstensskole, som gav inspiration for den kommende generation af arkitekter Hans J. Holm, H.B. Storck, J.E. Gnudtzmann, Martin Nyrop og Martin Borch. Hans princip var: Se med egne øjne og ikke gennem udlandets briller! Benyt så vidt muligt landets materialer og studér den hjemlige bygningskunst i dens bedste perioder!^[1]

I 1860 blev han gift med Johanne Caroline Elise Herholdine Blaunfeldt, datter af herredsfoged Blaunfeldt.^[1]

1. ^ ^{a b c d e} Erik Schiødte, "Herholdt, Johan Daniel", Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave), vol. VII, s. 385-389