Back جوزيف شومبيتر Arabic چوزيف شومبيتر ARZ Yozef Şumpeter Azerbaijani Йозеф Шумпетер Bashkir Іозеф Шумпетэр Byelorussian Йозеф Шумпетер Bulgarian ইয়োজেফ শুম্পেটার Bengali/Bangla Joseph Schumpeter Catalan ژۆزیڤ شومپیتەر CKB Josef Alois Schumpeter Czech
| Joseph Schumpeter | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Joseph Alois Schumpeter  8. februar 1883 Třešť, Tjekkiet |
| Død | 8. januar 1950 (66 år) Salisbury, Connecticut, USA, Connecticut, USA |
| Dødsårsag | Hjertestop |
| Gravsted | Salisbury Cemetery |
| Nationalitet |  Østrigsk |
| Ægtefælle | Elizabeth Boody (1937-1950) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Wien Universitet, Theresianum |
| Elev af | Eugen von Böhm-Bawerk |
| Medlem af | Econometric Society (fra 1933), American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Professor, politolog, jurist, økonom, bogsamler, antropolog |
| Fagområde | Økonomi |
| Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Bonns Universitet, Universitetet i Tsjernivtsi, Karl-Franzens-Universität Graz |
| Elever | Nicholas Georgescu-Roegen |
| Kendte værker | Capitalism, Socialism and Democracy[1] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Econometric Society (1933) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Joseph Alois Schumpeter (født 8. februar 1883, død 8. januar 1950) var en østrigsk økonom.
Schumpeter blev født i Triesch i det daværende Østrig-Ungarn (nuværende Tjekkiet) og studerede retsvidenskab 1901-1906 i Wien under Eugen von Böhm-Bawerk. Han blev 1909 professor i antropologi ved universitetet i Czernowitz i det østrigske kronland Bukovina (nu i Ukraine) og i 1911 ved universitetet i Graz, hvor han blev til afslutningen af Første Verdenskrig. 1919-1920 var han østrigsk finansminister og 1920-1924 var han præsident for Biederman Bank. 1925-1932 var han professor ved universitetet i Bonn, hvorefter han flyttede til USA og underviste på Harvard-universitetet frem til 1950.
Joseph Schumpeter er berømt for sine teorier om entrepeneurs (The Theory of Economic Development, 1911) samt sin udvikling af begreberne kreativ/adaptiv respons og kreativ destruktion. Han mente, der er to måder, hvorpå man kan reagere, når der sker en ændring/udvikling: Adaptivt eller kreativt. Med adaptivt forstås, at man reagerer traditionelt -man tilpasser sig ændringen. Med en kreativ respons forstås, at man reagerer ved at gøre noget andet, end man umiddelbart kunne forvente -noget andet end man plejer at gøre. En kreativ respons kan med andre ord ikke forudses, og vil skabe (ændre) de efterfølgende begivenheder for altid.
Med kreativ destruktion forstås, at introduktionen af et nyt produkt ikke kun medfører en tilvækst af nye arbejdspladser, men også at eksisterende jobs kan gå tabt; f.eks. medførte opfindelsen af bilen at markedet for hestevogne og de dertil relaterede jobs forsvandt.