Karl 12. af Sverige

Karl 12.
Valgsprog:
DOMINUS PROTECTOR MEUS
Herren er min beskytter
Med Guds hjælp'
Konge af Sverige
Kroning14. december 1697
Stockholm
Regerede5. april 169730. november 1718
(21 år og 239 dage)
(formynderregering til november 1697)
ForgængerKarl 11.
EfterfølgerUlrika Eleonora
HusHuset Wittelsbach
FarKarl 11. af Sverige
MorUlrikke Eleonore af Danmark
Født17. juli 1682(1682-07-17)
Slottet Tre Kronor, Stockholm
Død30. november 1718 (36 år)
Fredrikshald, Norge
Hvilested26. februar 1719
Riddarholmskyrkan, Stockholm
Signatur
ReligionLutheransk

Karl 12. (født 17. juni 1682 i Stockholm, død 30. november 1718 i Fredrikshald, Norge) var konge af Sverige fra 1697 til 1718. Han blev født 17. juni 1682.[1] Han var søn af kong Karl 11. af Sverige og Ulrike Eleonore, der var datter af kong Frederik 3. Kong Karl 12. kendes som Krigerkongen i Sverige, og var den sidste konge i Sveriges stormagtstid.

Karl overtog magten over Sverige som femtenårig, efter en formynderregering havde regeret i syv måneder. Halvdelen af sit liv tilbragte han i felten. Han var øverstbefalende for de svenske styrker i krigen mod Danmark-Norge, Sachsen-Polen og Rusland, som indledtes år 1700 og kaldes Den Store Nordiske Krig. Hans taktiske færdigheder bidrog til de svenske styrkers indledende sejre i krigen, og i år 1706 havde han besejret alle sine modstandere, bortset fra Rusland. I det skæbnesvangre nederlag i slaget ved Poltava i 1709 kom han til skade med foden og var derfor ikke i stand til at lede tropperne. I hans sted overtog general Rehnskiöld kommandoen. Indtil da var han kendt for aldrig at have et tabt et slag.

Efter kapitulationen ved Perevolotschna i 1709 flygtede han til Osmannerriget og oprettede en eksilregering. Her opholdt han sig i fem år, inden han vendte tilbage til Sverige. Han blev dræbt den 30. november 1718.[2] Han blev skudt i hovedet i en løbegrav under et angreb på fæstningen Frederiksten sydøst for Oslo. Kongens død standsede det svenske krigstogt i Norge under Store Nordiske Krig. Ti dage senere var svenskerne atter ude af Norge. Umiddelbart efter kongens død begyndte svenskerne fredsforhandlingerne, som gjorde en ende på krigen i 1721. Med nederlaget mistede Sverige sin stormagtsstatus i Nordeuropa.

  1. ^ Ifølge den julianske kalender, som Sverige benyttede. Datoen er 27. juni i den gregorianske kalender
  2. ^ i følge den julianske kalender, som Sverige benyttede. Datoen er 11. december i den gregorianske kalender, som Danmark-Norge allerede var overgået til

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne