Kassitter

Kassitterne var en folkegruppe, som i oldtiden boede i Zagrosbjergene i det nuværende Iran. De bosatte sig senere i Mesopotamien og tog magten i Babylon i 1500-tallet f.Kr. Deres rige kaldtes i samtiden Karduniash.

Det har tidligere været antaget, at deres sprog, kassittisk, var et af de indoeuropæiske sprog. Stadig flere mener nu, at dette er usandsynligt. Kasittisk regnes nu som et isoleret sprog, som ikke var i slægt med nogen andre kendte sprogfamilier.

Kassiterne antages ofte for oprindeligt at være indvandrede fra nordligere egne, Armenien eller Kaukasus. Kassitterne begyndte at invadere Mesopotamien på den tid, hvor Shamsu-Iluna, Hammurabis søn, var konge. Deres ekspansion blev i første omgang standset, men senere fik de stor indflydelse. De overtog efterhånden styret i Babylonien og blev en ganske betydelig magt i flere hundrede år. Kassitterne styrede Babylonien med stor dygtighed og indførte et system med provinsguvernører. Mens de beholdt magten i omkring 400 år, videreførte de stort set de eksisterende skikke. Mange af kongerne bar akkadiske navne, og tekster blev skrevet på sumerisk. Til sidst bukkede kassitternes rige under for Elam. Kort efter genvandt babylonerne selvstændigheden.

Senere omtales kassitterne som modstandere af Assyriens herredømme og knyttede til Persien. De omtales så sent, som da Alexander den Store vandt over perserne.

De var kendt for deres opdræt af heste. Et vigtigt arkæologisk fund er de kunstnerisk udformede grænsemærker, som ofte indeholder historiske oplysninger.

Skønt de ikke boede særlig langt fra det egentlige Assyrien, hvis konger tidligt udvidede deres herredømme til fjerne egne, formåede kassiterne længe at beholde deres uafhængighed, og først Senacherib formåede at undertvinge dem (henimod 701). De boede i lidet tilgængelige bjergdale og levede til dels i telte men havde også flere byer. Kassiterne synes efter år 1900 f.Kr. at have gjort sig til herrer over Babylon, eftersom Babylons herskere i et længere tidsrum begynder at kalde sig: "konger af Kassu og Karduniash ɔ: Babylonien". Disse fyrsters navne har et eget præg, forskelligt fra andre babylonske navne. Disse konger danner det tredje dynasti i Babylon, hvilket beholdt tronen i flere århundreder. Babylonierne holdt i deres herskertid stadigt øje med begivenhederne i Syrien og lod ofte udsendinge sende til i alt fald de nordlige og mellemste egne af Syrien.

Man har også fundet rester af tavler i kileskrift med ord i et sprog, som man har ment tilhørte kassiterne.^[1]

Græske forfattere omtaler i disse bjergegne folket kossæer og lidt sydligere, i Susiana eller Elam, kissierne. Det har været diskuteret, om det ene eller det andet af de nævnte folk kan være identisk med kassiterne. En anden mulighed er, at de to folkenavne hos de græske forfattere i virkeligheden er omskrivninger af den benævnelse, som kassiterne anvendte om sig selv.

1. ^ udgivne af Fr. Delitsch: Die Sprache der Kossäer; [Leipzig 1879]