Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K). Kelvinskalaen begynder ved det absolutte nulpunkt, som er den lavest tænkelige temperatur (hvor al bevægelse af molekylerne er ophørt). En temperatur kan derfor ikke være lavere end 0 K. Kelvin er defineret fra og med 20. maj 2019 af Boltzmanns konstant, som er: ${\displaystyle {{k}_{\text{B}}}=1,380649\cdot {{10}^{-23}}{\frac {\text{J}}{\text{K}}}}$.

De fleste formler i fysik og kemi, som omhandler temperatur bliver mere simple, når man måler temperaturen i kelvin frem for i Celsius eller Fahrenheit, da det kan være vanskeligt at udregne i fysikkens verden med negative tal, hvis nu fx temperaturen går under nulpunktet i Celsius.

Temperaturforskellen 1 K er lig 1 grad Celsius, men 0 °C er vands frysepunkt, som er 273,15 K. Derfor er 0 K = -273,15 °C. Der bruges ikke gradtegn om eller foran enheden kelvin. Der bruges kun bogstavet K. Enheden er opkaldt efter fysikeren William Thomson, der fik navnet Lord Kelvin ved sin adling. Det var ham som skrev om behovet for en skala, hvor det absolutte nul blev benyttet som skalaens nulpunkt. Tilvæksten er og har altid været den samme som hos Celsius.

Lyskilders farvetemperatur angives i kelvin - jo lavere farvetemperatur, jo varmere er lyset (den rødere del af farvespektrummet). Et højere farvetemperatur giver et mere køligt og blåt lys. Det vi med øjet ville kategorisere som varme farver, har et lavt farvetemperatur på Kelvinskalaen.