Klimatilpasning drejer sig om samfundets tilpasning til de klimaændringer der forventes over de kommende årtier.
FN's klimapanel (IPCC) formulerer det som:
„ | : “tilpasninger inden for naturlige, menneskelige og samfundsmæssige systemer der begrænser skadevirkninger eller udnytter muligheder af faktiske eller forventede klimatiske stimuli og effekterne heraf”
|
“ |
I Danmark er der oprettet en koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning, KFT, med forskningsinstitutionerne Aarhus Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Københavns Universitet samt Danmarks Tekniske Universitet.[1]
I FN's klimapanel og i den internationale forskning vedrørende klimaforandringer skelner man mellem mitigation og adaptation, dvs. dels afværgelse eller reduktion af klimaforandringerne gennem begrænsninger i udledningen af drivhusgasser, i Danmark kendt som grøn omstilling, dels klimatilpasning, altså tilpasning til effekterne af de klimaforandringer der under alle omstændigheder er undervejs.[2]