Korresponderende syre-basepar

Johannes Nicolaus Brønsted (venstre) og Thomas Martin Lowry (højre).

Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv. optagelse eller tab af en hydron (proton eller hydrogenion, H⁺). En bases korresponderende syre er således den syre, der dannes, når basen optager en hydron. Omvendt er en syres korresponderende base det, der bliver tilbage ("syreresten"), når syren har doneret en hydron.^[1]

I nedenstående reaktionsskema betegner HX en syre og X^- dens korresponderende base:

${\displaystyle {\rm {HX+H_{2}O\rightleftharpoons X^{-}+H_{3}O^{+}}}}$

Nogle eksempler på korresponderende syre-basepar er: Eddikesyre (CH₃COOH) og acetat (CH₃COO⁻), salpetersyre (HNO₃) og nitrat (NO₃^-), vand (H₂O) og hydroxid (OH^-) samt hydronium (H₃O⁺) og vand (H₂O). Sidstnævnte to eksempler viser, at vand kan reagere som syre såvel som base – vand er en såkaldt amfolyt. Et mere eksotisk eksempel på et korresponderende syre-basepar er dihydrogen (H₂) og hydrid (:H^-). Dihydrogen betragtes ikke normalt som en syre, men kan i tilstedeværelse af en exceptionelt stærk base dog bringes til at afgive en hydron (H⁺), hvorved hydridanionen (:H^-) bliver tilbage. Hydridanionen forekommer bl.a. i natriumhydrid.

1. ^ Zumdahl, Stephen S., & Zumdahl, Susan A. Chemistry. Houghton Mifflin, 2007, ISBN 0618713700. (engelsk)