Krypteringsalgoritme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En krypteringsalgoritme eller chifferskrift^[1] (engelsk: cipher, fransk: chiffre) er en kryptografisk algoritme der entydigt omsætter en besked, klarteksten (eng. plaintext), til krypteret form, chifferteksten (eng. ciphertext), ved hjælp af en nøgle, krypteringsnøglen (eng. encryption key), samt en tilsvarende algoritme der går den modsatte vej. Den første proces kaldes kryptering, den anden dekryptering. Nøglen til de to processer er ikke nødvendigvis de samme. Algoritmen kan være af ikke-matematisk karakter, men er som oftest matematisk.

Med moderne computere har kryptering bevæget sig fra efterretningstjenesternes domæne og ud til almindelige brugere. De fleste e-mail programmer kan sættes op til at kryptere (og/eller signere) den afsendte e-mail. På denne måde kan meddelelsen ideelt set kun læses af den tilsigtede modtager.

Under 2. verdenskrig brugte den tyske marine en kryptografisk algoritme, hvis succes desværre gav årsag til mange skibsforlis, idet ubåde ved hjælp af denne modtog oplysninger om de allieredes bevægelser. Algoritmen hed Enigma, og dette ord er blevet nærmest synonymt for kodesprog til krigsmæssig anvendelse.

Det er en almen misforståelse, at alle krypteringsalgoritmer kan 'knækkes', givet tilstrækkelig tid og computerkraft. Eksempelvis er one-time pad (OTP) kryptering beviseligt umulig at dechiffrere for en tredjepart. Her bruger man en tilfældig nøgle af min. samme længde som klarteksten, og undlader at genbruge denne. Dette er for besværligt til de fleste praktiske anvendelser, men er blevet anvendt i praksis, bl.a. til den "Røde telefon", der forbandt Det Hvide Hus i Washington med Kreml i Moskva.

1. ^ "chifferskrift — Den Danske Ordbog". Hentet 2020-02-09.