Kugle

Denne artikel omhandler den geometriske form. Opslagsordet har også en anden betydning, se Patron (ammunition).
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet.

En kugle er en rumgeometrisk figur. Der er mange eksempler på omtrent kugleformede elementer; billardkugle, planeten Jorden (som dog er lidt fladtrykt pga. rotationen), Solen og kuglerne i et kugleleje.

Kugleoverfladen eller kugleperiferien har uendelig mange sammenhængende punkter, som ligger i samme afstand fra et bestemt punkt kaldet centrum. Eksempler på omtrentlige kugleskaller; bordtennisbold, sæbeboble, fodbold, basketballbold, håndbold.

En kugles størrelse angives af dens radius r, som netop er afstanden mellem centrum og dens overflade. Afstanden fra et punkt på overfladen gennem centrum til et andet punkt på overfladen kaldes diameteren og har længden to gange radius.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne