Lapis lazuli

Et billede af en blok Lapis lazuli.

Lapis lazuli (lasurit, lasursten, naturligt ultramarin) er en blå, uigennemsigtig, sjælden sten. Den forekommer i uregelmæssige småpartier, sjældnere krystaller (kubiske), siddende i kalksten og dolomit, hvor den sandsynligvis er opstået ved kontaktmetamorfose. Stenen er en bjergart, idet den består af en blanding af forskellige mineraler. Sammensætningen kan variere en hel del. Små krystaller af pyrit lyser op som guldstænk. Den mørkeblå farve skyldes først og fremmest mineralet lazurit. Desuden kan forekomme sodalit (i blå og lilla farver), hauyn, nosean, glimmer og andre mineraler. Hårdheden er lidt ringere end hos feldspat, mellem 5,5 og 6 på Mohs' skala.[1]

  1. ^ Dragsted, Ove (1972). Ædelstene i farver. Politikens Forlag. s. 230-231. ISBN 87 567 1395 9.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne