Lattergas

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Lattergas
IUPAC-navn Dinitrogenoxid
Generelt
Andre navne	Lattergas Nitrogen(I)oxid Lystgas (forældet)
Molekylformel	N2O
Molarmasse	44,013 g/mol
Fremtræden	Farveløs gas
CAS-nummer	10024-97-2
PubChem	948
ATC Kode	N01AX13
InChI	InChI=1/N2O/c1-2-3
E-nummer	E-942
Kemiske egenskaber
Massefylde	1,977 g/L (gas)
Opløselighed i vand	0,15 g/100 ml (15 °C)
Opløselighed i andet	Alkohol, ether og svovlsyre
Smeltepunkt	−90,86 °C (182,29 K)
Kogepunkt	−88,48 °C (184,67 K)
Refraktionsindeks	1,330
Struktur
Molekylær form	lineær, C∞v
Dipolmoment	0,166 D
Termokemi
DeltaHf	+82,05 kJ/mol
Std. molar entropi So298	219,96 J K−1 mol−1
Farmakologi
Metabolisme	0,004%
Biohalveringstid	5 min.
Udskillelse	Respiration
Administrationsmåde	Inhaleres
Sikkerhed
MSDS	Ilo.org, ICSC 0067
NFPA 704
Flammepunkt	Ikke brandbar
Beslægtede stoffer
Andre Nitrogenoxider	Dinitrogentrioxid Nitrogendioxid Dinitrogentetraoxid Dinitrogenpentoxid Dinitrogenpentaoxid
Relaterede forbindelser	Ammoniumnitrat
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
v d r

Dinitrogenoxid (N₂O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt. Navnet "lattergas" skyldes den virkning, denne gas har på mennesker, der inhalerer den, og den bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger, under tandlægeoperationer.

Dinitrogenoxid er også en drivhusgas med et drivhuspotentiale 310 gange højere end CO₂ faldende til 153 gange efter 500 år i atmosfæren.^[1][2]

1. ^ Food has a climate problem: Nitrous oxide emissions are accelerating with growing demand for fertilizer and meat – but there are solutions. The Conversation 2024
2. ^ IPCC Fourth Assessment Report: Climate Change 2007; Direct Global Warming Potentials