Back ليكتين Arabic Лектини Bulgarian Lektin BS Lectina Catalan Lektiny Czech Lektine German Λεκτίνες Greek Lectin English Lectina Spanish Lektiinid Estonian
Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.[1][2][3][4] Lectiner benævnes også agglutininer pga. deres evne til at agglutinere celler, som feks. hæmagglutininer eller fytohæmagglutininer. Lectiner renfremstilles fra planter, svampe og enkelte andre organismer og anvendes i medicinen og biokemien til analyser og processer involverende kulhydrater og kulhydrat-indeholdende molekyler. Mange lectiner er naturligt forekommende toksiner.[5]
Lectinet ricin fra castorbønnen blev beskrevet som det første lectin af den estiske biokemiker Peter Hermann Stillmark i hans disputats fra 1888: "Ueber Ricin, ein giftiges Ferment aus den Samen von Ricinus comm. L. und einigen anderen Euphorbiaceen". Beskrivelsen blev starten til en ny gren af naturvidenskaben kaldet lectinologi.
På grund af lectinernes biologiske aktivitet som pesticider, er fødemidler blevet genetisk modificeret med lectin-gener. Således indeholder vintergækker et aktivt lectin eller agglutinin benævnt GNA (for Galanthus nivalis agglutinin). Der er bl.a. udført forsøg med GNA-genet overført til kartofler. Herom sagde i 1998 Árpád Pusztai, en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".[6] Disse bemærkninger startedes Pusztai-sagen om genetisk modificerede fødemidler.
- ^ Lectins. Glycoforum
- ^ A glycobiology review: carbohydrates, lectins, and implications in cancer therapeutics. Haike Ghazarian 2011
- ^ The Next Gluten. JAMES HAMBLIN 2017
- ^ The immunomodulatory effect of plant lectins. Maria A. Sousa 2013
- ^ Taylor, Maureen E. (2017). in Essentials of Glycobiology (internet) 3rd edition. Cold Spring Harbor Press. s. Ch. 28.
- ^ "Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai". London: The Guardian. 15. januar 2008. Hentet 25. april 2010.