Luthersk Mission

Bygning på Mellemgade i Skærbæk

Luthersk Mission (tidligere Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme, Luthersk Missionsforening eller LM) er en dansk forening, som arbejder med både ydre og indre mission. Foreningens grundlag er evangelisk-luthersk og lægger stor vægt på bibeltroskab og den personlige tro på Jesus som frelser. Årligt deltager omkring 10.000 mennesker i aktiviteterne i Danmark knyttet til LM. De fleste aktiviteter i Danmark er drevet af frivillige ulønnede medarbejdere. Det lokale arbejde i Danmark er organiseret i kredse og frimenigheder, som ofte hører til i et missionshus. Der er et ungdomsarbejde, Luthersk Missions Ungdom, og en folkehøjskole i Hillerød, Luthersk Missionsforenings Højskole. LM har udsendte medarbejdere i Afrika, Sydamerika og Asien.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne