Mapuche

Mapuchekere

Mapuche (mapuchesproget: mapuche (= "jordens folk" ) er et folk, som er de oprindelige indbyggere i det centrale og sydlige Chile. De har også været kendt under navnet "araukanere" (i perioden fra den spanske erobring og indtil det 19. århundrede), men denne betegnelse bruges mindre i dag, for de afviser den selv. Mapuchenationen omfatter 2 store grupper af oprindelige indbyggere. De, som bor i Chiles IX region kalder man Mapucheindianere. Hovedgruppen bor fra Bio-Bio floden til Temuco (henholdsvis VIII og IX region) og taler mapudungun. Huilliche, som lever i X region (Valdivia, Osorno og Chiloë), er udbredt fra det sydlige Temuco til Chiloë og taler chezegun.

Der er lidt forskellige ord mellem de to sprog, og mapugundun er mere udviklet end chezegun. Det skyldes, at sproget tales af flere højtuddannede, og at det Katolske universitet har undervisningsprogrammer om sprog og kultur i Temuco. De forskellige Mapuchegrupper forstår hinandens sprog, selv om de har lidt forskellige, kulturelle aktiviteter. F.eks. er mapuche, som bor ved Andesbjergene afhængige af Abeskræktræets frugt (mapudungun: pehuen (spansk: piñon), og de anvender dette træ for at lave deres ritualer. Mapuche, som bor midt i landet og ved bredden af Temuco anvender i stedet Canelo (Drimys winteri) til deres ritualer (nguillatun).


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne