Markedsmagt

Markedsmagt betegner en aktørs (typisk en virksomheds) evne til at påvirke markedsprisen for en vare eller tjenesteydelse ved at ændre sit udbud eller sin efterspørgsel. Begrebet er centralt inden for økonomi, især mikroøkonomi og herunder industriøkonomi. Markedsmagt er udbredt på markeder med ufuldkommen konkurrence, mens deltagerne på markeder med fuldkommen konkurrence omvendt ikke har nogen markedsmagt. Aktører med markedsmagt bliver somme tider betegnet som "prissættere", mens aktører uden markedsmagt kaldes "pristagere".

Ved at udnytte sin markedsmagt kan en virksomhed sælge sine varer til en pris, der overstiger både den marginale og den langsigtede gennemsnitlige omkostning ved fremstillingen og dermed tjene en særlig profit.

En virksomhed med markedsmagt har mulighed for selvstændigt at påvirke den totale solgte mængde og/eller den gældende pris på markedet. Prissættere står over for en efterspørgselskurve med negativ hældning, sådan at prisstigninger fører til en lavere efterspørgsel. Faldet i den solgte mængde som følge af udøvelsen af markedsmagt skaber en forvridning (ofte betegnet som et dødvægtstab), dvs. et samfundsmæssigt tab af efficiens. Af samme årsag har de fleste lande en konkurrencelovgivning (i Danmark således Konkurrenceloven), der forsøger at begrænse virksomheders muligheder for at opnå eller udnytte deres markedsmagt.

Normalt har en virksomhed markedsmagt, hvis den kontrollerer en stor del af markedet (har en betydelig markedsandel). I ekstreme tilfælde (monopol og monopson) kontrollerer virksomheden hele markedet. Markedsandelen alene er imidlertid ikke den eneste målestok for markedsmagt. Stærkt koncentrerede markeder, dvs. markeder med kun få virksomheder, kan stadig være åbne for konkurrence fra nye virksomheder, hvis der ikke er nogle adgangsbarrierer. Det kan begrænse de eksisterende virksomheders muligheder for at hæve deres priser over prisniveauet gældende ved fuldkommen konkurrence (hvor prisen vil svare til de marginale fremstillingsomkostninger).

Markedsmagt kan give virksomheder både mulighed for og tilskyndelse til at lave forskellige tiltag, der styrker deres markedsposition og forhindrer andre virksomheder i at komme ind på markedet.

Monopolmagt anvendes ofte som synonym for markedsmagt (når markedsmagten gælder udbudssiden - ellers kan monopsonmagt anvendes). Monopolmagt betegner altså ikke nødvendigvis forholdene for et egentligt monopol, men kan bruges om alle virksomheder, der har en vis størrelse og indflydelse på det samlede udbud på markedet.^[1]

Der findes forskellige måder at beregne graden af markedsmagt på forskellige markeder. Lerner-indekset og Herfindahl-indekset er to af de mest kendte metoder til at måle graden af markedsmagt på et marked.

1. ^ Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2009): Microeconomics, International Edition, s. 362. Seventh Edition, Pearson Education